koncerter og talks 2027
Det fulde program for 2027 er landet
Det fulde program for 2027 er landet
-
Koncert med Annika Aakjær
Lørdag aften har vi Annika Aakjær på programmet, og med hendes humor, selvironi og musikalske overskud, er der ingen tvivl om, at hun kommer til at skabe et nærværende og underholdende liveshow, hvor både grin, eftertænksomhed og stærke musikalske øjeblikke får plads.“Musik er min måde at forbinde med verden på, og på denne turné ser jeg virkelig frem til at skabe den forbindelse og dele de øjeblikke med mit publikum. Der er noget magisk ved at optræde live, det er som om musikken får et helt nyt liv, når den bliver delt med andre” siger Annika Aakjær.
Siden hendes debut med albummet ‘Lille Filantrop’ tilbage i 2008, har Annika Aakjær stået som en markant stemme på den danske musikscene. Hendes evner som sanger, komponist og tekstforfatter er uomtvistelige, og hun formår med sine syleskarpe og selvudleverende fortællinger og sange forsat at overraske sit publikum. Gennem årene er Annika vokset både som kunstner og som menneske, og hendes stærke forbindelse med sit publikum har gjort hende til en af landets mest elskede og respekterede kunstnere, både på spillesteder og festivaler.
-
Koncert med The Mukherjee Development
Fredag aften har vi The Mukherjee Development på programmet. Folk i branchen har fortalt os; de bliver store! Så hvis du ikke allerede kender dem, kan du høre dem på vores lille festival først.
The Mukherjee Development omfavner den danske/amerikanske/indiske forsanger Oscar Mukherjees tre forskellige kulturelle baggrunde og bandet udgøres derudover af musikalske sværvægtere fra bl.a. Jonah Blacksmith og Peter Sommer & Tiggerne.
Deres liveshows drager tydelig inspiration fra guitarbaserede rockmusikere som Neil Young og The War On Drugs, folk-/popkunstnere som Sheryl Crow og The Cardigans, samt moderne indie-sangskrivere som Phoebe Bridgers.
-
Talk med Rasmus Tantholdt
Lørdag aften byder på årets talk, og her får vi glæden af at høre journalist Rasmus Tantholdt i samtale med vores egen Palle Strøm.
De skal snakke om, hvordan Rasmus’ verdensbillede er blevet påvirket af de mange voldsomme ting, han har set i sit arbejde som korrespondent i verdens konfliktområder. Om hvordan man gebærder sig i farefulde områder og miljøer. Og om hvordan man balancerer et risikofyldt arbejdsliv med et privatliv i Danmark – og ikke mindst livet som glødende AGF-fan.
Har du spørgsmål til Rasmus? Send dem til os, så tager Palle dem med videre, så Rasmus kan besvare dem under talken.
Program 2027
Dyk ned i årets program lige her!
Vær opmærksom på, at der kan forekomme ændringer i programmet.
-
14.00 — Modtagelse på parkeringspladsen og magisk vandretur
En vært modtager dig/jer på parkeringspladsen og vi går i små grupper ad smukke vandrestier ca. 8 km.Din bagage kan du bære selv eller du kan få den fragtet til campen.
15.30 — Ankomst på fællespladsen
Ankomst til den hyggelige og naturskønne fællesplads. Vi får noget koldt at drikke.16.30 — Samling og velkomst
Kort præsentation af festivalen i fællesteltet.Herefter er der tid til at sætte telt/hængekøje op og slappe af.
17.00 — Gin- og vinbar
Baren byder på gin/tonic fra det lokale gin-destilleri, Søhøjlandets Gin, samt lækre vine og gode øl.18.00 — Middag
Præsentation af middagen. Herefter spisning i community dining-stil ved langborde i fællesteltet.20.00 — Talk med Bendt Nielsen
En samtale mellem Palle Strøm og Bendt Nielsen, der fortæller historien om det område, vi er i, og om den natur og det dyreliv, vi skal opleve i morgen.21.00 — Koncert med The Mukherjee Development
Vi har en fantastisk koncert i vente med The Mukherjee Development og deres helt unikke lyd. De omfavner den danske/amerikanske/indiske forsanger Oscar Mukherjees tre forskellige kulturelle baggrunde og bandet udgøres derudover af musikalske sværvægtere fra bl.a. fra Jonah Blacksmith og Peter Sommer & Tiggerne. -
08.00 — Morgenyoga
Yoga for de morgenfriske – med blid bevægelse og morgensansning. Alle, der har lyst, kan være med – uanset erfaring.08.30 — Morgenmad m. briefing
Vi går i mindre grupper med en turleder, der kender ruten. På den måde kan du reflektere i ro og mag, møde og snakke med nye bekendtskaber eller bare nyde udsigten, uden at tænke på, om du er på rette vej.9.00 — Vandreture starter / MindHike
Du kan vælge mellem ruter fra 10-30 km. Vi skal gå i noget af den smukkeste og mest magiske natur i Danmark. Med på turen får man en kuvert med årets store spørgsmål, som I kan reflektere over alene eller med hinanden.16.00 — Gin- og vinbar
Baren byder på gin/tonic fra det lokale gin-destilleri, Søhøjlandets Gin, samt lækre vine og gode øl.18.00 — Middag
Præsentation af middagen. Herefter spisning i community dining-stil ved langborde i fællesteltet.20.00 — Talk med Rasmus Tantholdt
Journalist Rasmus Tantholdt vil, i samtale med vores egen Palle Strøm, fortælle om, hvordan hans verdensbillede er blevet påvirket af hans arbejde, hvordan man gebærder sig i farefulde områder som korrespondent og om hvordan man balancerer et risikofyldt arbejdsliv med et privatliv i Danmark – og ikke mindst livet som glødende AGF-fan.21.00 — Koncert med Annika Aakjær
Lørdag aften har vi Annika Aakjær på programmet, og med hendes humor, selvironi og musikalske overskud, er der ingen tvivl om, at hun kommer til at skabe et nærværende og underholdende liveshow, hvor både grin, eftertænksomhed og stærke musikalske øjeblikke får plads.
22.00 — Baunebål
Vi kroner en magisk aften med baunebål. -
08.00 — Yoga og morgenbadning
Yoga, vildmarksbad og sauna for de morgenfriske dagen derpå!09.00-11.00 — Morgenmad
Tak for denne gang.10.00 — Vandring retur til parkeringspladsen
Alternativt søndagsprogram - for de der har lyst:
9.45-15.00 – Vandring til Himmelbjerget og tilbage til parkering, 13 km.
11.30-12.30 – Fortælling om demokratiet på Himmelbjerget
Du kan også hente egen bil (4 km) og køre til fortællingen på Himmelbjerget.
Kom godt hjem!
Mere indhold på festivalen