natur, fællesskab, kultur, samvær og nærvær

MindHike Festival er for dig, der er vild med netop det.

Vi vandrer om dagen i nogle af de smukkeste omgivelser, du finder i Danmark, på ruter lavet særligt til MindHike Festival. Det er Søhøjlandet fra den bedste side. Om aftenen spiser vi god mad sammen ved langborde.  Gourmetmad over bål, som du aldrig har smagt det før. God vin og drinks, hvis du har lyst til det. Hver aften slutter vi med en tankevækkende talk og en nærværende intimkoncert.

I pauserne kan man pleje sig selv med en tur i et af vores vildmarksbade, måske kombineret med en tur i saunaen.

Du behøver ikke være erfaren vandrer for at være med. Vi har ruter fra ca. 10 km op til ca. 30 km. Man går i mindre grupper med andre og med en turleder, der har styr på ruten, så man selv kan nyde naturen og de samtaler der opstår.

Mange kommer med deres partner, nogle med gode venner og en del kommer også bare selv – det kan man sagtens. Vi oplever alting i fællesskab og folk finder lynhurtigt sammen i gode samtaler. Igen og igen er det en fornøjelse at opleve, hvordan en lille gruppe mennesker kan gå fra at være fremmede til at have nogle kæmpe oplevelser sammen på bare en enkelt weekend.

MindHike Festival er nogle magiske dage, man tager med sig videre i livet.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på festivalen.
Team MindHike Festival

Hvem står bag?

MindHike Festival består af fem væsentlige elementer:

tankevækkende og fællesskabende indhold

Lækker mad

stemningsfulde rammer

naturskønne vandreruter

En stærk vision

Personerne bag festivalen er hver især dygtige, erfarne og dedikerede på elementerne og du kan møde dem her.